Min Købmand Kølkær - Cykeludlejning

Afstand: 8.38 Km

 | +45 75 14 85 79 |  0500579@minkobmand.dk | 
CYKELUDLEJNING VED MIN KØBMAND I KØLKÆR

Min Købmand i Kølkær har 10 cykler til rådighed i to forskellige størrelser, 50 og 54 cm. Cyklerne har syv indvendige gear. Cykelhjelm og lygter er inkl. i lejen. Du kan også låne en cykelkurv, så du kan købe lidt proviant i butikken til cykelturen.

Der er gode parkeringsmuligheder ved butikken, som du finder på Kølkær Hovedgade 45, 7400 Herning

Butikken har åben alle ugens dage. Hverdage fra 6.30 – 19.00. Weekend og helligdage 7.30 – 17.00.

Prisen for at leje en cykel:
Én dag: 50 kr.
Tre dage: 100 kr.
Syv dage: 150 kr.
Depositum: 200 kr. pr. cykel.

Der skal udfyldes en kontrakt i forbindelse med udlejningen, hvor billedlegitimation (pas eller kørekort skal forevises). Cyklen skal afhentes/afleveres i butikkens åbningstid.
Cyklen kan evt. bookes på forhånd på telefon +45 72 14 85 79

Naturen omkring Kølkær og omegn er bestemt et besøg værd. På en cykeltur oplever man det hele lidt mere intens end i bil, og man kan komme langt omkring, også steder hvor bilen ikke kan komme.
Naturen i Søby Brunkulslejer er meget speciel, og i Søby-folderen, som er udgivet af Herning kommune, kan du læse meget mere om Søbyområdet. Her finder du også forslag til cykelruter i området.

Søby Brunkulsmuseum er bestemt også et besøg værd. Det kan du også læse mere om i folderen. Når du har betalt entré på museet, kan du i receptionen vise din kvittering på cykeludlejningen fra Min Købmand, så får du en gratis forfriskning.

Rigtig god cykeltur



Opdateret af: VisitHerning  | mail@visitherning.com
Fotograf: VisitHerning Copyright: Min Købmand Kølkær